En aften i kirke

I aften var vi til et kirke arrangement: ”A series of meetings that will transform your life for eternity”. Aftenes tema var: ”How to know the future” og det skulle starte kl. 18 og alligevel var Anja og jeg de første voksne der ankom udover dem der skulle sætte tingene op samt præsten, som vi da også fik os en lille snak med, trods vi var der kl. 18.15.

Efter at have afprøvet musik og mikrofon et par gange begyndte musikken at lyde meget højt ud af de store højtalerne der var stablet på jorden og ca. kl. 19.30 begyndte første punkt på programmet: fælles sang. En kvinde kom op foran bænkene der var placeret på rækker på jorden (/græsset) foran skolen og sang med en dårlig klang første sang i gang. Dette blev fulgt af andre sange hun fandt på, menigheden bød ind med forslag og sang med. Kende tegnet ved alle disse sange var at de ca. bestod af to forskellige linjer der blev gentaget mange gange så sangene havde en varighed af et par minutter. Det hele foregik uden hjælp fra instrumenter.

Det var ikke kun denne kvindelig forsanger der kunne have haft en bedre røst, de to der lidt senere kom op til mikrofonen og sang solo gjorde det piv falsk men uden at trække en mine, standse op eller virke flov. Inden havde der været introduktion og indgangs bøn og efter blev der lavet en quiz, hvor de der havde medbragt papir og pen og fik 3 ud af 5 rigtige kunne vinde en gave. Jeg valgte ikke at deltage og godt nok for jeg ville kun have haft én rigtig, men nu ved jeg at der er 66 bøger i biblen og at Moses skrev de første 5.

Alle taler og introduktioner foregik på engelsk med mikrofon som så blev oversat til Temne uden mikrofon. Her skal det lige nævnes at regionssproget er Temne og at landets sprog er Krio (broken english). Uden health talken om forskellen på malaria og salmonella tyfi skiftede manden med mikrofonen dog fra engelsk til krio midt i det hele. Det blev derfor noget svære at forstå, for ikke nok med at sproget kræver koncentration så var mikrofonen også placeret alt for tæt på munden –det var kun præsten der havde fundet ud af tricket med at hvis mikrofonen holdes lidt fra munden giver det en bedre lyd.

Uden det hele blev vi de 10 første kaldt op en efter en for at modtage et håndtryk og en gave af præsten, fordi vi respekterede tiden. Emil og Hindu der først kom kl. 19.10 var også med på denne liste! Men det bedste af det hele var at de kl. 18.15, da gudstjenesten skulle være startet fortsat var i gang med at sætte højtaler op, de var slet ikke nået til det hvide lagen til projektoren eller lampen til scenen (det hele foregik jo udenfor og kl. 19.30 er der helt mørkt), for ikke at snakke om at generatoren ikke var ankommet.

Endnu engang kan jeg ikke sige så meget andet end: TIA (This Is Africa). Og med det vil jeg puste stearinlysene ud og gå i sikkerhed under myggenettet, så jeg kan være frisk til en kanotur på folden lige neden for hostellet i morgen.